Posts Tagged ‘Smørolie’

Så er det blevet tid til rådden olie

Eller rettere sagt, fermenteret torskelevertran. Jeg blev inspireret af en post over fra mkittekatbloggen, hvor hun skriver om Blue Ice Cod Liver Oil. Der står også en masse om den på diverse amerikanske blogs, så jeg tænkte, at nu skal det være. Jeg valgte at købe dem i kapselform, da jeg ikke i min vildeste fantasi kan forestille mig, at fermeteret torskelevertran smager bare nogenlunde tåleligt. Den fermenterede torskelevertran er fuld af naturligt D- og A-vitamin samt de dejlige omega 3 fedtsyrer DHA og EPA.

Fordærvet fisk, tarmbakterier og sure tæer.

Ud over levertrannen bestilte jeg også noget High Vitamin Butter Oil, altså smørolie. Det indeholder Conjugeret linolsyre, som muligvis forebygger cancer, og butylsyre, som siges at virke helende på tarmen. Butylsyre er og kendt som smørsyre og stinker fuldstændig forfærdeligt (stinkeost og sure tæer). Derfor er denne olie også indkøbt i kapsler!

Den sidste ting jeg købte var Bio Kult, som er en type probiotika. Det skulle efter sigende være et af de kraftigste preparater på markedet. Jeg kan i hvert tilfælde se, at det er nogle lidt andre stammer af bakterier end i de andre probiotika jeg har. Jeg skal nok skrive lidt mere, når jeg har fået afprøvet det.