Posts Tagged ‘Slynger’

Julemarked på Krogerup Avlsgaard

Idag har hele den krukkede familie (altså minus alle husdyrene) været på tur. Vi tog den lange vej (ca. 15 minutter i bil) til Krogerup Avlsgaard, hvor der var julemarked. Der var som sædvanlig mange mennesker, men det var vældig hyggeligt. Der var ret mudret, så jeg var glad for vi tog slyngen i stedet for klapvognen.

Med slyngen på julemarked. I smat og lyserøde sko.

Danmarks Naturfredningsforening var der med en quiz og nogle meget bløde, udstoppede dyr. Så kunne man lave halmdyr og honningkager og andet gejl, og man kunne købe gløg, kager og guf. Man kunne også købe sig en ridetur eller lege i halmballerne.

To krukker på tur. Fotografen kunne måske godt have fortalt at krukke #2 (også kendt som betteskiden) havde huen helt nede i ansigtet....

Gårdbutikken var åben, og vi fik lidt med hjem: røget bacon, timian, søde kartofler og rødkål og rødbeder til julemaden:

Små pølsefingre der prøver at få fat i lidt bacon

 

På vejen hjem kørte vi forbi en bondemand og købte æg. Da betteskiden og jeg gik til babysvømning, kom vi altid forbi hønsene, som går i en dejlig hønsegård med masser af plads og græs.

Æg

Jeg har vundet!

Ovenpå en lidt trist weekend med begravelse, kom jeg hjem til en rigtig cool e-mail. Jeg har vundet et gavekort på 1:1 rådgivning fra Slyngeskolen ovre på Rebeccas blog. Det glæder jeg mig bare helt vildt til. Jeg kan slet ikke finde ud af, at få betteskiden om på ryggen i slyngerne (jeg har maaaaaange). Det er som om mine arme burde være dobbelt så lange…. Og jeg vil virkelig gerne, for når han først sidder der, synes han det er vildt sjovt.

Her er han på ryggen af farmand her i sommer:

Betteskiden og farmand

En lækker dims er flyttet ind!

Hvis du er til at bære bebsen i en slynge, så har du sikkert hørt om Kleinsmekker. Hun laver nogle helt fantastiske lækre slynger. Jeg har længe haft en brugt, som jeg har båret betteskiden i. Nu lukker hun desværre butikken (per 30/11), så jeg besluttede, at jeg skulle have en helt ny og lækker Kleinsmekker. Nu er den så ankommet, og den er bare smuk.

Min Kleinsmekker mei tai. Modellen hedder Vrislau.

Jeg glæder mig simpelthen til at slæbe rundt på betteskiden (hvilket er godt, for han råwer stadig “MAAAAA!” så snart han bliver sat ned).