Posts Tagged ‘Omega fedtsyrer’

Fedt, Fup og Flæskesteg (eller Min Nye Ven Arne Astrup)

Hvis du ikke så det i går aften, så vil jeg helt klart anbefale dig at se det seneste afsnit af DR2 serien “Fedt, Fup og Flæskesteg”.

http://www.dr.dk/DR2/F/Fedt_Fup_Flaeskesteg/20111107171038.htm#/25934

Søndagens afsnit er en rigtig godt intro til mange af problematikkerne om fedt. Der diskuteres bl.a. om mættet fedt er så usundt som vi før troede, balancen mellem omega 3 og omega 6, og hvorfor hørfrøolie ikke er en god erstatning for fiskeolie. Det er selvfølgelig en intro, så de går ikke så meget i dybden, men det er stadig godt. Søndagens program indholder også andre spændende små-informationer, bl.a. en af grundende til at pangasius er en skodfisk.

Min nye ven Arne (billede fra søndagens afsnit af "Fedt, Fup og Flæskesteg")

Derudover er der deltagelse af Arne Astrup, som jeg jo før har syntes var en stor spade. Jeg fornemmer, at han er ved at ændre standpunkt, og synes nu ligefrem, at det mættede fedt i ost og mørk chokolade er sundt! Så mangler vi bare at han klapper keje omkring amning (så risikerer han helt at miste sin spade-status)!

Jeg var rigtig glad, da jeg så programmet. Hvor er det FEDT at mættet fedts status som superskurk nu også bliver diskuteret i mainstream dansk TV. Thumbs up til DR2.

Så du med? Og hvad synes du om programmet?