Posts Tagged ‘Kål’

Kålchips og hjemkomst

Jeg har været en kort tur i Irland med arbejdet. Sådan en hvor det er som om alt tiden bliver brugt i biler og flyvere. I det mindste bor jeg på et superlækkert hotel (tilladt fordi jeg fik væggelus med hjem fra et at byens andre hoteller!).

Her er et kl-7-om-morgenen-billede fra mit værelse:

IceHouse

Det er så umådelig smukt, og jeg siger altid til mig selv, at nu skal jeg da snart have familien med herover. Hvis I leder efter et fantastisk hotel i et meget smukt land, så er linket til hotellets hjemmeside her. Deres restaurant er også helt fantastisk.

Før jeg tog afsted, skulle jeg have brugt nogle af vores alt for mange grøntsager. Grønkål er en af dem det kniber med. Jeg synes bare ikke det smager særlig godt i salat, og i gryderetter er det sådan lidt snasket. Det er her grønkålschips kommer ind i billedet. Nu skal man ikke tror at det er en erstatning for Kims med “Sour Creme & Onion”, og der er nok en grund til at “Sour Creme & Kål” ikke findes på hylderne i Brugsen. Men derfor smager de meget godt, og det er en måde at få kålen spist på.

Rød grønkål

Rød grønkål

De er også virkelig nemme at lave. Man vasker og tørret kålen, vender den med oliven olie og drysser med salt. I et tyndt lag på en bageplade med bagepapir og så i ovnen ved 200C mens man holder godt øje med dem. Når de er sprøde skal de ud og køle. De smager bedst helt “nybagte” men holder sig sprøde i virkelig lang tid.

"Sour creme & Kål" - uden sour creme.

“Sour creme & Kål” – uden sour creme.