Posts Tagged ‘Hvedebrød’

Grydebrød

Når jeg bager “franner” (eller hvedebrød eller hvad man nu vil kalde det) laver jeg det oftest i en støbejernsgryde. Det er stærkt inspireret af opskriften på “Verdens Bedste Brød”. Jeg følger metoden mht. bagning, men bruger en “almindelig” hjemmestøbt  brødopskrift med surdej og ca 1/2-2/3 groft mel og resten alm. hvedemel.

Brødet på billedet blev bagt med 1/2 groft ølandshvedemel og halv alm hvedemel (begge fra Aurion, som laver virkelig lækkert økologisk/biodynamisk mel). Jeg bruger som regel min Le Creuset støbejernsgryde. Den er virkelig fantastisk, og jeg tror jeg skal ønske mig en ekstra. Skorpen på brødet bliver super-sprød. Hvis man ikke har en støbejernsgryde, kan en stegeso også bruges.