Archive for the ‘Have’ Category

Haven i juli

Havelivet har været fokuseret lidt vel rigeligt med min kamp mod diverse kryb i år. De værste har helt sikkert været de der larver, som spiser min stikkelsbærbusk. Jeg kom for sent igang, så hver dag kunne jeg indsamle 100 storspisende larver. Der var ikke mange blade tilbage til busken, og den blev også så svækket, at den tabte de fleste bær 😦 Vi har plantet lidt bunddække under busken for at opfordre edderkopper til at spise larverne, og så må vi bare være tidligere ude. Lige nu er larverne igang med hvad der må være 4. generation, og den er heldigvis en del mindre.

I kaos gemmer der sig bl.a. ribs, solbær, cintromelisse, hvidløg og stikkelsebær

I kaos gemmer der sig bl.a. ribs, solbær, citromelisse, hvidløg og stikkelsbær

Pga. larvetruslen er jeg ikke rigtig gået ind i kampen mod stikkelsbærpyralider (en slags spindemider), bladlus og dræbersnegle. Tørken hjælper en del på dræbersneglene, men de nåede stadig at nakke alle mine voksende bønner. Miderne og jeg lavede en aftale om at de åd 1/3 af ribsene og solbærrene, så fik jeg resten, og bladlusene, tjaaaaaa, de giver jo mad til myrerne, så med mindre det bliver helt tosset, får de lov at blive.

Æbletræet har været en katastrofe. Masser af blomster, men kun 2 (TO!) æbler. Det har været hårdt for bierne i de sidste år, så mon det er fordi blomsterne ikke er blevet befrugtet?

En sølle æbelhøst

En sølle æbelhøst

Krydderurterne har det alle godt, selvom min timian nu er en kombineret krydderurtekrukke/myrebo.

Timian/myrebo + mynte

Timian/myrebo + mynte

I bærhaven

Mums

Mums

Tæt på Fredensborg ligger bærhaven, og den er et besøg værd, hvis man er glad for bær men ikke har det store udvalg derhjemme i haven. Man betaler 60kr i entre pr person og så kan man gå rundt og guffe så tosset man vil. Man han også samle bær og købe til en ret fornuftig kg pris sammenlignet med supermarkedet.

Far og søn på bærrov

Far og søn på bærrov

De har mange forskellige slags. Da vi var der igår, var der kirsebær, ribs, solbær, stikkelsbær, hindbær og immerbær.

bærhaven5

Især kirsebærrene var helt fantastiske. Vi fik ondt i maven.Vi skal helt sikkert tilbage, når blåbærrene er modne, for de var virkelig lækre sidste år.

bærhaven2

Det er åbenbart sjovere at samle sten end bær...

Det er åbenbart sjovere at samle sten end bær…

Jeg ved ikke helt, hvem der ejer stedet, men de gange vi har været der, var der en sød dame der også solgte lækker kirsebærlagkage og kaffe “(MORMOR” kaldte min søn hende).

bærhaven6

Alt i alt en rigtig hyggelig tur, der godt kan anbefales til både voksne og børn. Hele gåturen rundt i haven er vel 1,5-2 km lang. Det er så nok til at min søns ben ikke virker, når mor er i nærheden, men når bærrene var i syne, fik benene kræfter igen.

Kirsebærpluk

Kirsebærpluk

Kirsebær - ikke stenfri!

Kirsebær – ikke stenfri!

Go’daw æbletræ

Dette her pjevsede dværgæbletræ er lige flyttet ind i vores frimærkehave.

Den nye "beboer". Sorten hedder Rød Ananas

Jeg har en svaghed for pivende sure umodne æbler, og dem finder man desværre sjældent i handlen! Det bliver spændende, om det bliver til noget!

Jeg må indrømme, at jeg ikke hjalp med med plantningen. Til gengæld lavede jeg frokost, mens jeg blev forfuldt af en lille mansling, der rev mig i buksenene og råbte MAAAAAA!, hver gang han blev sat ned.