Archive for september 2013

Kålchips og hjemkomst

Jeg har været en kort tur i Irland med arbejdet. Sådan en hvor det er som om alt tiden bliver brugt i biler og flyvere. I det mindste bor jeg på et superlækkert hotel (tilladt fordi jeg fik væggelus med hjem fra et at byens andre hoteller!).

Her er et kl-7-om-morgenen-billede fra mit værelse:

IceHouse

Det er så umådelig smukt, og jeg siger altid til mig selv, at nu skal jeg da snart have familien med herover. Hvis I leder efter et fantastisk hotel i et meget smukt land, så er linket til hotellets hjemmeside her. Deres restaurant er også helt fantastisk.

Før jeg tog afsted, skulle jeg have brugt nogle af vores alt for mange grøntsager. Grønkål er en af dem det kniber med. Jeg synes bare ikke det smager særlig godt i salat, og i gryderetter er det sådan lidt snasket. Det er her grønkålschips kommer ind i billedet. Nu skal man ikke tror at det er en erstatning for Kims med “Sour Creme & Onion”, og der er nok en grund til at “Sour Creme & Kål” ikke findes på hylderne i Brugsen. Men derfor smager de meget godt, og det er en måde at få kålen spist på.

Rød grønkål

Rød grønkål

De er også virkelig nemme at lave. Man vasker og tørret kålen, vender den med oliven olie og drysser med salt. I et tyndt lag på en bageplade med bagepapir og så i ovnen ved 200C mens man holder godt øje med dem. Når de er sprøde skal de ud og køle. De smager bedst helt “nybagte” men holder sig sprøde i virkelig lang tid.

"Sour creme & Kål" - uden sour creme.

“Sour creme & Kål” – uden sour creme.

Den magiske kornkværn

Ja, du læser rigtigt. Jeg har fået mit ønske opfyldt (altså faktisk opfyldte jeg det selv), og har købt en kornkværn. Endda sådan en der også har en valse til f.eks. havregryn. Jeg tror at den måske er verdens 8. vidunder. Der er i hvert tilfælde ret stor forskel på smagen af det brød jeg bager med købemel og det jeg selv kværner. Sandsynligvis fordi olierne i det grove købemel harskner hurtigt, også selvom melet er af god kvalitet.

komo

Havregrynene er også godt. Der er lidt mere bid i dem og smagen er lidt kraftigere. Hvis man kører dem igennem to gange rammer man tæt på de finvalsede man kan købe. Både manden og barnet hjemme spiser dem uden protest.

Hjemmevalsede havregryn skal spises inden for 1-2 timer efter valsning. Når man valser og udsætter dem for luft, aktiveres et enzym der gør olierne i havren harsk, og det er ikke en god smag. Købehavregryn bliver behandlet med varm damp efter valsning for at denaturere enzymerne.

Nå, men tilbage til kværnen; formalingsgraden af melet kan indstilles fra meget groft til meget fint. Selv fuldkornsmel bliver helt fint og meget let at arbejde med. Jeg har bagt bandekager an enkorn (en meget gammel form for hvede) og flytes af enkorn/kamut, og det blev virkelig lækkert. Kværnen larmer en del, men er nem at gøre ren. Valsen er stille.

Man kan male/valse en hel del forskellige frø/kerner. Kværnen kan bruges til alle ikke olieholdige frø som f.eks. havre, rug, byg, tørrede bønner, quinoa og amaranth. Man kan godt valse havre, men da det er olieholdigt, skal det blandes om med en anden korntype. De fraråder at valse olieholdige frø som f.eks. hør, da det kan sætte sig i kværnens sten. Valsen kan valse bløde korn som havre uden forberedelse. Hvis man ønsker at valse hårdere korn som byg eller rug, skal de først opblødes.

Designmæssigt synes jeg kværnen er rigtig fin. Den er gemt i sådan en “bøgetræskasse”, der er simpel men pæn. Der var en fin lille keramisk skål med til grynene. Også meget nydelig.

Billig er den ikke ligefrem. Jeg er heller ikke sikker på at jeg kommer til at spare mange penge på den (en pose änglemark havregryn koster vel 10kr), men det var heller ikke af økonomiske hensyn, at den blev købt. Til gengæld mener jeg, at jeg får mel og gryn der både er sundere og mere velsmagende end ellers, og det vil jeg gerne betale for.

Næste projekt blive en omgang rugbrød. Jeg glæder mig allerede 🙂