Boganmeldelse “Eat Like a Dinosaur”

“Eat Like a Dinosaur” (fra nu af ELAD) er en paleo kogebog henvendt til lidt større børn og deres forældre. Forfatterne er  et sympatisk forældrepar der blogger på Paleo Parents. De er et eksempel på mennesker, som er blevet tykke og syge af at spise typisk amerikansk skodmad, og som har tabt sig og har fået det bedre af at spise paleo kost. Jeg synes deres blog er god. Modsat mange andre bloggere, der kun viser det perfekte, er Paleo parents åbne omkring problemer med vægt, helbred osv.

Forsiden er sød

ELAD indeholder en kort intro om hvad paleo er, og hvordan man får børn til at spise paleo, krydret med forfatternes egne erfaringer. Der er også et lille afsnit om hvilke køkkenredskaber, der er gode. Derefter er der en lille tegneserie til børnene, der handler om hvordan familien startede ud som fedlinge, men blev sundere ved at ændre kost. Den er lige lovlig amerikansk til mig men egentlig meget sød.

Derefter springer vi ud i opskrifterne. Mit største problem med disse her opskrifter er billederne. Jeg elsker smukke billeder af mad, og de giver mig lyst til at prøve opskriften. Billederne i denne kogebog er taget af forfatterne og ikke af en professionel fotograf, og det kan desværre godt ses. Faktisk kunne man nemt genskabe Bristol skalaen med billeder fra denne kogebog. Jeg kunne forestille mig at en professionel fotograf er dyr, og da denne bog er forfatternes første, har de sikkert skulle spare. Heldigvis har forfatterne lært af dette, og i deres kogebog #2 har de hyret en prof.

Gør som dinosaurerne og spis……. bæ på spid?

Bogen er inddelt i hovedretter (kød og fisk), tilbehør, disp og saucer, snacks og desserter. I alle retterne er den er liste over hvordan børn kan hjælpe med at lave retten. Det synes jeg er ret fedt. Sproget er også rettet mod børn og lidt kvalmt og amerikansk, men det hører nok med. Det er selvfølgelig ikke gourmet mad, dette her.

Mange af retterne ser uappetitlige ud

Det er nemme retter, hvor børn kan hjælpe (og måske også spise med bagefter). Den eneste ret jeg har prøvet indtil videre er deres grønkålschips, og de blev gode. Altså, det er kun mig, der gider at spise dem, men jeg synes stadigvæk de er godt. Bettemanden hjalp med ved at plaske med vand og smide med grønkål. Han smagte også på chipsene, men spyttede dem ud. De er dejlig knasende og smager lidt som chips, dog med en eftersmag af ….. kål.

Dessertafsnittet er lidt ligegyldigt for mig, da jeg jo bare laver “almindelig” dessert/kage med mælke og kornprodukter. Det er sikkert meget nyttige, hvis man vil genskabe kager, is, muffins osv. uden at bruge mel og fløde.

Helt overordnet tror jeg bogen skal have 3/5 stjerner hos mig. Måske kunne den have fået 4, hvis jeg var mere interesseret i paleo og billederne var pæne. Så længe man har gjort sig klart at det er simple børneopskrifter man får, så synes jeg det er en god bog.

Mere Smuk Fermentering

Jeg har lige fået en ny bog ind ad døren og vil dele min begejstring.

Fermented af Jill Ciciarelli er simpelthen en top lækker fermenringsbog, med smukke billeder, detaljerede opskrifter og gode tips. Der er afsnit med fermenterede frugt og grøntsager, drikke og endda kød. Bogen er baseret på paleo principperne så ingen surdejsbrød, men det kan jeg godt tilgive den.

Jeg regner med at skrive en mere detaljeret anmeldelse, men lige nu vil jeg bare gøre opmærksom på at den eksistere. Den kan også købes hos Saxo

Den smukkeste fermentering

Mælkesyrnede gulerødder med chili, dild og mynthe

Jeg er helt vild med disse her gulerødder. Både smag og udseende er tip top. De er sprøde, syrlige, stærke og lidt parfumerede i smagen, og så er de vildt nemme at lave. Gulerødderne har en kraftig lille-orange farve og væsken (som jeg bruger i stedet for eddike eller citronsaft i dressinger) har en fantastisk lilla farve.

Med vandlåsen i

Ingredienser:
– 1 kg gulerødder (Jeg brugte lilla og gule, heraf den smukke farve)
– Hele krydderier (jeg brugte sort og hvid peber)
– Krydderurter (Dildkroner og mynte)
– Et par hele chilier
– Vand
– Salt (20g/L vand)

Fremgangsmåde
– Gulerødderne skrubbes og skæres i skiver.
– Chilierne vaskes og skæres igennem på langs.
– De pakkes sammen med krydderier, chili og urter i lag i sylteglasset
– Der tilsættes vand og salt indtil alle gulerødderne er dækket
– Vandlås påsættes og gulerødderne for lov til at gære ved stuetemperatur i ca. 2 uger

Man kan godt bruge et glas uden vandlås, men så bliver man nødt til at udjævne trykket med jævne mellemrum for at undgå en eksplosion.

Rugbrødschips

Jeg elsker chips. Jeg tror det er den eneste madvare jeg sådan virkelig kan foræde mig i (jo, også pommes frittes, men de er jo næste ligesom chips). Derfor forsøger jeg at undgå at vi har chips i huset (det gøres enten ved ikke at købe dem, eller ved at æde dem med det samme).

Jeg synes at disse rugbrødschips er et rigtig godt alternativ. De er sprøde og salte og lækre, men pga. den lidt bitre smag fra surdejen kører men ikke lige 150g i hovedet. Derudover er de tilberedt med god olivenolie og ved en lidt mere skånsom process end almindelige kartoffelchips. Selv men mand synes de smager godt, og han er ellers ret kritisk mht. mine alternative opskrifter.

Sprøde rugbrødschips

Ingredienser

– Rugbrød (hvad der nu er tilbage)

– Olivenolie

– Salt

Skær rugbrødet i tynde skiver (en brødskærer er sikkert bedst, men sådan en har jeg ikke).

Pensel dem med oliven olie på begge sider og drys med salt

Smæk dem i oven, når den alligevel er tændt. Jeg har vel mine derinde i 5 minutter, men hold øje med dem. De bliver mørkere end rugbrødet men må ikke blive brændte.

Lad dem køle af og opbevar i lufttæt beholder.

Rugbrød Redux

Jeg har skrevet om rugbrød før, men jeg synes jeg er blevet en del bedre til at bage det gennem tiden. Jeg har også eksperimenteret lidt med “reste rugbrød”, dvs. rugbrød med diverse rester (a la “Stop Spild af Mad“) . Derudover er jeg lidt fascineret at at forsøge at få brød til at indeholde komplette proteiner (dvs. en samling af proteiner der indeholder alle de nødvendige aminosyrer). Bønner og korn komplementerer hinanden rimelig godt i den sammenhæng, derfor inkluderer jeg bønnerne.

Nedenstående er bare et eksempel på en opskrift. Den kan varieres uendelig meget og smager rigtig godt. De vigtigste pointer er den lange hævetid med surdej og korrekt tilberedning af bønnerne i dejen.

Resterugbrød

 

Ingredienser (ca. 1 rugbrød, måske lidt mere):

1 dl våd surdej

5 dl vand

150 gram hele eller knækkede kerne (f.eks. rug)

2 x 75g frø (f.eks. hørfrø, græskarkerner, solsikkefrø, sesam)

ca. 1 dl grøntsagsrester (jeg bruger pulp fra min juicemaskine og en tsk tørret brændenælde)

ca. 1 dl bønner kogte bønner (fermenteret i 24-48 timer med lidt surdej ved stuetemperatur og derefter kogt i friskt vand i mindst 1 time)

andre rester (jeg brugte nogle hjemmelavede kiks, der nok ikke ville blive spis)

Rugmel (mængden varierer meget afhængig af dejens vådhed og melets sugeevne, jeg bruger nok ca. 1 kg svedjerug)

1 tsk salt

Olie til smøring af forme (jeg bruger raps eller olivenolie)

Kogte mungbønner til mit brød

Dag 1

– Sæt kernerne og frøene i brug med ca. 1/2 dl rugmel + surdej og vand

Dag 2

– Opløs gæren i blandingen fra dag 1

– Hak “rester” og grøntsager fint og bland det i blandingen

– Tilsæt alle andre ingredienser og rør godt sammen

– Dejen skal være fast og ikke for våd, men skal stadig være lidt klistrer (det er svært at forklare)

– Dejen presses ned i en rugbrødsform og hæver natter over

Dag 3

Prik brødet med en strikkepind så CO2 kan komme ud og brødet ikke sprækker.

Bag brødet v 180 grader (160 i varmluft) i ca. en time og stil det til afkøling.

Rugbrød med kerner, frø, bønner og “rester”

Surdejsrugbrød holder sig rigtig godt fordi surdejens syre giver dårlige vækstmuligheder for de fleste bakterier og mug. Dette rugbrød er også nemt at fordøje og mineraler etc. er lette at optage pga. den  lange hævetid med surdej og fordi bønnerne er let fermenterede – dvs. ingen bønneprutter!

Om at handle hos Aarstidernes gårdbutik

Hvis du bor i Nordsjælland, så kan jeg anbefale en tur i Aarstidernes gårdbutik på Krogerup Avlsgaard. Vi er forbi næsten hver uge for at supplere lidt til de frugt og grøntkasser som vi i forvejen får. De har some regel et fonuftigt udvalgt af frugt og grønt, samt lidt kød og mejerivarer og lidt forskellig kolonial. Åbningstiderne kan ses her

Indkøb fra sidste fredag

Jeg har dog et meget vigtigt tip. Tag derhen om fredagen (med mindre du er glad for mug, så er søndag og mandag godt). De grøntsager/frugter de sælger er lækre og friske om fredagen, nogenlunde om lørdagen og rigtig triste og mugne søndag og mandag. Det har været specielt galt her i sommer, fordi der har været så varmt. Sådan nogle lådne jordbær er altså ikke lækre.

Til gengæld er varerne somme tider på tilbud søndag og mandag……

Et andet tip: Flåede tomater. Aarstiderne har de bedste flåede tomater jeg har smagt. De er i glad og ikke i dåse, og de er hele. De smager bare så lækkert og kraftigt af tomat. Mums! De har også nogle gode olivenolier. Mht. kolonialvarer har jeg ikke så mange andre anbefalinger. En del at tingene er forarbejdede varer (kiks, kager, energibarer og sådan noget). Krydderierne er ok, og de har mel fra Aurion som også er godt. De har også hjemmebryggede øl og lidt forskellig juice. Min mand har smagt på nogle af øllene, og de har været gode, men de er også ret dyre.

Hvis du ikke bor på landet, kan jeg anbefale en lille gåtur omkring gården. Der er sådan en lille labyrint/bane af halmballer, som min knægt kan løbe rundt på i timevis, og der er en dejlig sti gennem skoven. Man kan også købe en ret god kaffe/latte.

Halmballeræs

Ind imellem er der arrangementer på gården, f.eks. høstmarked d. 31. august og 1. september. Så er der en million milliard mennesker (ca), men også en masse spændende aktiviteter og ting man kan købe. Jeg kan faktisk bedst lide stedet, når der ikke er arrangementer. Bare fordi jeg ikke elsker, når en masse mennesker er proppet sammen.

Alt i alt synes jeg det er et hyggeligt sted, og kan godt anbefale en tur derhen (om fredagen….)

Wild Fermentation – Sandor Ellix Katz i Danmark

Wild Fermentation er en af de bøger jeg er rigtig glad for. Den er meget mere end en opskriftsbog. Den indeholder alt muligt historisk, filosofisk og politisk snak. Nu kommer forfatteren til Danmark, og han holder kursus hos Camilla Plum. Jeg har faktisk kraftigt overvejet at deltage, men jeg tror jeg tager til et eller andet høstmarked i stedet (kurset er d. 1. september).

Det ene store problem jeg har med Wild Fermentation og Hr. Katz helt generelt er hans ubetingede accept at mug. Han skriver konsekvent at man kan lade ting fermentere med adgang til luft og så bare lige skrabe muglaget på overfladen væk. Jo, jeg synes faktisk det er ulækkert, men jeg har et langt større problem med det sundhedsmæssige. Jeg nægter at tro på det er sundhedsmæssigt forsvarligt at spise mug. Enhver der har smagt en jordslået eller muggen fødevare (et bær, et stykke brød, etc) vil kunne skrive under på, at mug-smagen er noget som smagsløgene og kroppen bare siger nej tak til. Og selvom man skraber et muglag på toppen af, så er det altså stadig mug, skulle jeg hilse og sige. Mælkesyrefermentering skal foregå i et iltfattigt miljø. Alt andet er gakkeligak.

Virkelig dårligt billede af fermenterede grøntsager i køleskabet. Jeg skal altså til at bruge et rigtigt kamera i stedet for iphone.

Så hvis du skulle have lyst til at tage på kursus (og jeg tror virkelig det bliver fedt), så luk ørerne for det med mug, men lyt og glæd dig over alt det andet.

Oh nej oh nej oh nej (smør)

Jeg har lige opdaget at det måske er slut med mit det bedste smør 😦 Siden jeg sidste købte smør (jeg køber stort ind og fryser ned), er Osted Mejeri gået konkurs. Der står lidt hist og pist på internettet om det det er reddet og vil åbne igen, men jeg kan ikke finde mere info.

Det er så trist når sådan en lille, lokal virksomhed, der laver gode produkter, ikke kan klare sig 😦

Den næst-sidste pakke 😦

Osted smør smagte virkelig godt, og så var det indpakket i en lille plastik pakke i stedet for der der nasty teflonbelagte papir smør ellers er pakket ind i.

Er der nogen der kender alternativer? Skrive gerne.

Vandkefir

Der er efterhånden mange der kender til vandkefir. Det er en probiotisk drik baseret på sukker (alm sukker, frugtsukker, mælkesukker…. ja sikkert alle mulige slags sukker). Kefir laves med korn/klumper, der består af en blanding af bakterier og svampe og deres matrix. Baktusserne og svampene nedbryder sukkeret og producerer syre. Vandkefir kan være meget syrlig eller sød med kun en lille smule syre afhængig af hvornår man “stopper” gæringsprocessen ved at hælde væsken fra kefirkornene. Jeg kan godt lide den pivende sur, så jeg lader den arbejde i to dage. Derefter kan jeg slet ikke smage sukkeret.

Hvis man hælder kefiren på en tætsluttende flaske, efter man har fjernet kefir-kornene, gærer den videre og får en let brus. Der kan være tryk på flasken, så pas på!

Kefirkorn, sukker og citron i Pickl-It til højre og kefir der lige er fyldt på flaske til venstre.

Hvis man ikke er vild med kefirsmagen (jeg synes personligt den minder om en meget syrlig cider), så kan man tilsætte noget juice eller frugtsaft, efter den første gæring, når man hælder på flaske. Så bliver det også lidt mere børnevenligt. Jeg har forsøgt mig juice af appelsiner, grape, gulerødder og med at tilsætte stykker af ingefær. Jeg kunne lide dem alle.

Min kefir fremgangsmåde er følgende (det kan sikkert varieres i det uendelige)

2-3 spsk sukker (jeg bruger en blanding as muscovado og rørsukker
1 L vand
En halv citron eller evt resterne af pressede citroner (den bliver lidt mere bitter med citronskaller)
2 spsk kefir korn

Hele svineriet blandes sammen og placeres i en pickl-it eller anden beholder. Det skulle være ganske vist, at kefiren primært er anaerob (dvs. ikke bruger ilt), og derfor trives bedst uden konkurrence fra aerobe (ilt-elskende) baktusser, gær, etc. I started lavede jeg bare kefir i en lukket krukke. Det fungerede også fint, selvom jeg lige skulle huske at lette på låget så trykket kunne udlignes.

Jeg lader det stå er par dage, men ikke længere, da kefiren kan blive lidt trist når sukkeret et brugt op. Derefter sier jeg kefir korn og citron fra og hælder væsken på flaske. Næste dag har den fint brus og smager dejligt.

På internettet stå der mange steder at metal er uha farligt for kefir. Det er sikkert rigtigt, at man ikke skal lave kefir i en gammel dåse, men man kan altså sagtens bruge en ske eller en si af rustfrit stål.