Dette her smager virkelig godt, og det er super enkelt at lave. Det kan også være hurtigt, hvis man har kogt bønnerne i forvejen.
Ingredienser (til 2 voksne og en baby)
- 200-300g røget øko-bacon.
- 2 dl tørre, hvide bønner
- 1 kvist timian eller anden krydderurt
- 1-2 løg
- peber
Bønner stilles i blød i ca. et døgn, skylles godt og koges i vand med timian i ca. 1 time. Vandet hældes fra.
Bacon skæres i strimler og steges på panden indtil det er sprødt. Imens hakkes løgene. Baconstrimlerne tages op og ca. 2/3 af bacon-fedtet hældes fra (det kan man bruge til at stege noget andet i). De hakkede løg steges i bacon-fedtet indtil de er møre og klare i farven. De kogte bønner tilsættes og de hele steges sammen i et par minutter. Der smages til med peber (salt er som regel ikke nødvendigt, da bacon er ret salt). Retten kan serveres med kartofler, salat eller dampede grøntsager.
Posted by Henriette on december 6, 2011 at 4:15 pm
Hvor sjovt 😀
– jeg har i øjeblikket en gang hvide bønner med løg,hvidløg, timian, tomat og bacon i ovnen- en slags baked beans old style…
Men jeg tror da bestemt at denne ret skal laves i næste uge med resten af de hvide bønner der røg i fryseren.
Posted by Inge on december 9, 2011 at 7:58 pm
Det lyder som noget jeg ville kunne lide. Elsker tomat!