Archive for oktober 2011

Søndag = suppedag?

Ok, måske ikke suppedag men så bouillon-dag. Jeg brugte i hvert tilfælde noget af dagen på at lave bouillon eller fond eller hvad man nu vil kalde det. Meget af det bouillon, man kan købe, er noget suspekt kemisk noget, og så smager det også bedre, når man laver det selv, synes jeg.

Jeg starter ud med nogle ben:

Ben fra ko

De ryger i ovnen og bliver brunet ved 200C. De bliver kombineret med diverse grøntsager/krydderurter som jeg har til overs eller som er blevet lidt kedelige:

Grøntsager

 

Det hele ryger i gryden med koldt vand og et skvæt eddike:

I gryden

Låg på, skumme efter lidt tid og så ellers koge-koge-koge,  så det lige netop bobler, det meste af dagen.

Derefter ryger det gennem en si, står lidt, og så skovler jeg fedtet fra overfladen. Fedtet kan bruges til at stege i, eller man kan give det til fuglene. Bouillonen ryger i nogle små bøtter og så i fryseren. Det er egentlig meget nemt. Jeg ville bare ønske at jeg havde en større gryde.

Aftensmadsnemisis

Altså, jeg har det jo ikke så godt med knoldselleri. Et ordentligt ondskabsfuldt et havde efterhånden ligget i en måneds tid i køleskabet, og samtaler om aftensmad med manden var efterhånden blevet til “blah blah blah boller i selleri blah blah blah”. Jeg håbede faktisk lidt, at den ville mugne. Jeg er stor modstander af madspild, men hører selleri i virkeligheden under kategorien mad?

Jeg er ikke nogen fan af boller i selleri. I kantinen kalder de det “Erotik i urtehaven”, men det bliver det ved gud ikke mindre klamt af.

Men i aften skulle det så være. Jeg besluttede mig for at følge opskriften til punkt og prikke. Ofte har jeg lyst til at lave noget om (som …. øøøøh… f.eks. undlade sellerien) men så kommer det hele bare til at smage ens. Af en eller anden grund skulle der en masse porrer i, så jeg snittede porrer.

Porrer til venstre, ondskaben selv til højre

Sellerien blev skåret i meget små tern. Jeg smagte på den rå, og den smagte faktisk af ingenting.

Fintsnittet ondskab

Jeg lavede kødboller og grøntsagerne blev kogt i vandet. Opbagt sovs og det hele deri.

Det færdige produkt

Det smagte virkelig ikke af særlig meget. Mest af porrer, lidt af kødboller og opbagt sovs og en lille smule af selleri. Måske var det en fuser-selleri, jeg havde fået. Manden kunne godt lide det, men han syntes det skulle smage mere af selleri. Betteskiden åd som sædvanlig, men han spiser også tilbudsaviser og jord, så det tæller ikke rigtig. Jeg syntes selv, at det var tåleligt. Men man skal vist også smage noget 10 gange, før man kan lide det. Så har jeg kun en 7-8 gange med boller i selleri tilbage, før det bliver til ægte kærliged…

Sikke en uge…

Ugen startede sådan set fint nok.  Vi havde min mor på besøg. Hun bor i udlandet, så det var rigtig hyggeligt.

Tirsdag begynder det, at gå ned af bakke. Jeg får en sms fra manden om at vaskemaskinen er i stykker. Vi bruger stofbleer til betteskiden, så vi er ret afhængige af at kunne vaske. Jeg har møde tirsdag eftermiddag, og derefter ræser vi afsted til elgiganten. Jeg er temmelig snottet.

Jeg vil helst have en vaskemaskine, hvor man kan indstille temperaturen på 70, 75 eller 80 til vask af bleerne. Sådan nogle findes åbenbart ikke mere. Gutten i butikken har lige præcis en vaskemaskine der kan. Den tager vi så. Derefter videre ud at købe fødselsdagsgave til en kollaga. Aftensmaden kommer fra pizzamanden. Så skal der lige bages rugbrød, for min mor vil gerne have et med. Betteskiden er ved at få sin første tand, så han sover meget uroligt og helst med begge arme om min hals. Det er rigtig hyggeligt men svært at sove.

Næste morgen kører min mor til lufthavnen kl. 5:45. Jeg står op, for jeg skal tidligt afsted på virksomhedsbesøg. Jeg kunne alligvel ikke sove på grund af snotnæsen. Hun glemmer selvfølgelig det skide rugbrød.

6:30 tager vi afsted fra arbejdet og kører til langeland. Virksomhedsbesøget går rigtig godt, og jeg er kun lidt snottet. Vi er hjemme omkring 18:30, hvor betteskiden trænger til at hænge på mor konstant, samtidig med at jeg forsøger at gøre rent i akvariet.

Jeg vil gerne se den der broen på DR. Det vil betteskiden ikke, og han vil heller ikke sove, så han kraver rundt på mig, mens jeg forsøger at glo TV. Derefter går vi i seng.

Næste morgen (idag) vågner jeg med ondt i halsen, ingen stemme, og en dundrende hovedpine. Skynder mig at gøre mig klar og haster afsted på arbejde. Det er jo mig, der har gaven til kollegaens fødselsdag. Går til møde og til et andet møde. Så gider de ikke se på mit snotten mere og siger jeg skal gå hjem.

Hjem til betteskiden, der efterhånden har fået en fin lille bissetand men stadig er morsyg. “MAAAAH, MAAAAAH”. Op til snotte-mor.

Heldigvis skal far og betteskiden til motorik, så nu sidder jeg med en ordentlig kop te og en dyne og tager nok også en lur lige om lidt.

TGIF!

Portobello sandwich med tomatsalsa

Portobello svampe er bare så mums. Jeg kom til at elske sandwich med portobello-svampe i stedet for kød, da jeg boede i USA. Jeg synes sjældent, jeg støder på dem herhjemme.

De er nemme at tilberede, og de smager maks lækkert.

De færdige portobello svampe. Jeg ved ikke hvorfor mad-fotografier altid ser så klamme ud....

Sandwich til 4 personer:

Svampene:

  •  4 store portobello svampe eller 8 små
  •  Et par spsk god olivenolie
  •  1 fed hvidløg
  • salt og peber
  • 4 eller 8 skiver ost (f.eks. mozarella, gedeost eller feta)

Salsa:

  • 4 tomater
  • 1 lille løg
  • 2 spsk mælkesyrnede grøntsager (f.eks. kål, gulerød eller radisser)
  • 1 dusk persille
  • Et par spsk olivenolie
  • 1 tsk citronsaft
  • Peber

Resten af sandwichen:

  • 8 skiver godt brød
  • 4-8 friske salatblade
  • god mayonaise (evt. med hvidløg)
  1. Svampene pensles med olivenolie blandet med salt, peber og finthakket hvidløg
  2. Ristes i ovnen ved 200 grader, 10 minutter på hver side.
  3. Når svampene er færdige, lægges osteskiverne oven på, og svampene ristes yderligere i et par minutter. Læg evt. brødskiverne i ovnen på samme tid. Så er de sprøde og færdige på samme tid som svampene.
  4. Tomaterne skæres i tern og blandes med finthakket løg, finthakket persille og de mælkesyrnede grøntsager.
  5. En dressing blandes af olivenolie, citronsaft og peber (salt behøves ikke, da de mælkesyrnede grøntsager er ret salte) og røres i salsaen.
  6. Byg sandwich af brød smurt med mayo, salatblade, salsa og de ristede svampe. MUMS!

På tur til Fuglebjerggaard

I lørdags kørte vi en tur op til Fuglebjerggaard, hvor Camilla Plum holder til. De har en gårdbutik, cafe, mm., der holder åbent om lørdagen. Vi havde en rigtig hyggelig tur. Det kan helt klart anbefales. Ud over manden, betteskiden og mig, havde vi også min mor og søster med. Min søster er også en rigtig øko-hippie, så hun var også begejstret.

Der var et virkelig fint udvalg af krydderier, frø, syltede sager og køkkenredskaber. Jeg snuppede lidt krydderier og sukker, og manden kastede sig over noget gløg-krydderi (?):

Guf fra Fuglebjerggaard

Jeg fik en bolle med med smør i cafeen, manden fik æblekage med flødeskum og min mor og søster fik en ostemad med æblechutney (som min mor var helt vild med). Det hele var godt!

Betteskiden var ret vild med de katte og kattekillinger, der gik rundt omkring. Til gengæld var han fuldstændig uinteresseret i hundehvalpene og kælegeden (som stangede mig). Jeg tror han kunne genkende kattene som noget han havde set før, men hundene og geden var åbenbart lidt for eksotiske!

I min kantine….

kan man bestille aftensmad. Man har valget mellem de to varme rette vi får til frokost, som regel en ret med kød og en ret med fisk. Det er sindsygt god mad (og meget af det er økologisk), men da jeg er fan af selv at lave mad, bestiller jeg sjældent.

Idag gjorde jeg en undtagelse, fordi der var krebs, og dem kan jeg ikke selv overskue at indkøbe og tilberede. Min mand gider ikke sådan nogle krible-krable dyr, så han fik kødretten, som var kødboller i persillerod- og dild-sauce.

Boller i dild og persillerod øverst og mine krebs nederst. Brød og dilddressing ved siden af..

Det var bare MUMS. Jeg føler jeg virkelig priviligeret, fordi jeg kan spise så god mad hver dag.

Lammecurry og tanker om stenaldermad

Stenaldermad (eller paleo, primal, ancestral, hulemand eller hvad man nu vil kalde det). Det er meget moderne. Egentlig synes jeg koncepter er super fedt. Det handler om at spise den mad, som vores krop er designed til. Dvs. grøntsager, kød, nødder og frugt, men ingen forarbejdede fødevarer og ofte heller ikke korn og mælkeprodukter (der variere lidt afhængig af hvem man spørger).

Dengang jeg var barn, legede jeg tit stenalder. Det gik for det meste ud på at finde nogle flintesten til at skære med og så nogle store blade, som jeg kunne bruge som tallerken. Så legede jeg, at jeg lavede mad, og drak også regnvand fra bladene. Skide god leg!

Dog må jeg indrømme, at jeg synes, nogle af disse her stenaldermennesker bliver lige lovlige fanatiske. Når man læser rundt omkring på forskellige forummer findes der nogle ekstremister, som virkelig tror, at de lever som i stenalderen, og de råber og skriger om hvordan mel og sukker er giftigt …. Jeg mener ikke, at mel og sukker er sundt, men ligefrem giftigt?

Derudover må kosten i stenalderen da have været rimelig røv-syg. Der var jo ikke det store udvalg i f.eks. krydderier. Mange havde vel ikke engang adgang til salt, og generelt var der et begrænset og meget sæsonafhængigt udvalg. Man spiste sikkert mad, der var muggen og fordærvet, og guffede vel gerne insekter, egern og andet godt. Jeg tvivler også stærkt på at frugt og grønt smagte som vores forædlede sorter. Så jo, stenalderkost er cool, men fanatisme er aldrig godt.

Jeg stod faktisk og tænkte over det, da jeg lavede en ryd-op-i-køleskabet lammecurry igår aftes. De fleste ingredienser var egentlig ret stenalderagtige, men derfra og så til at kalde det stenaldermad…. Men her er i hvert tilfælde opskriften. Man kan sagtens skifte en masse af tingene ud. Hvis man er ekstrem stenaldermand, så følg instuktionerne med kursiv.

Tyrannosaurus Rex siger god for denne stenalder-curry!

Ryd-op-i-køleren-lammecurry (STOR portion)

  • En ordentlig skefuld fedtstof (jeg brugte smør)
  • 2 løg
  • 2 halvtørre porrer
  • 5-6 fed hvidløg
  • 800 g lammetern (eller brontosaurus)
  • 2 spsk karry
  • 1 spsk spidskommen
  • Et drys tsk. stødt ingefær
  • Et drys cayennepeber
  • salt & peber (anvend nogle grene, blade og evt. noget hø i stedet for krydderier)
  • 1/2 fennikel
  • 3 stænger slatten bladselleri
  • 1/2 lille squash
  • 3 runkne gulerødder
  • 6-7 små kartofler
  • 1 lille blomkålshoved
  • 2 spsk tomatpure (hak tomater fint med flinteøkse og inddamp over bålet)
  • 1 L vand
  • Hjemmelavet bouillon efter smag.
  • Lidt stærk chilipasta
  1. Hak løg og porre fint (med flintestenskniv) og fjern “skrællen” fra hvidløget. Steg det hele i fedtstoffet (i en lergryde over et bål).
  2. Tilsæt kødet og brun det.
  3. Tilsæt krydderierne og rør rundt (med en pind – helst uden jord)
  4. Tilsæt fennikel, bladselleri, squash, gulerod, kartoffel og blomkål i tern og steg det med.
  5. Tilsæt tomatpure og rør rundt.
  6. Tilsæt vand og boillon.
  7. Lad det koge i en times tid.
  8. Smag til med krydderier (eller hø)
  9. Spis evt. med brød (gift!) eller ris (gift!).

Det kan sagtens være, at det er helt stenalderforkert, men det smagte rigtig godt, og bettemanden på 9 måneder syntes også det var guf.

Græskarhummus

Denne her opskrift var med kassen fra Aarstiderne for et par uger siden. Jeg er ikke verdens største græskarfan. Specielt hokkaidogræskas synes jeg smager fælt, men det her var ok. Det var rimelig nemt at lave. Cirka ligesom almindelig hummus.

Græskarhummus. Denne portion blev lavet med et blegere græskar end det forhadte hokkaido. Derfor den fesne farve.

Jeg synes eddiken gør den lidt for skarp i smagen. Jeg tror jeg prøver kun med citronsaft næste gang. Det smager nogenlund ligesom almindelig hummer. Det meste af smagen kommer vist fra spidskommen og tahin. Konklusion: Jeg gider kun lave det igen, hvis der lige pludselig ligger et græskar i min kasse.

Go’daw æbletræ

Dette her pjevsede dværgæbletræ er lige flyttet ind i vores frimærkehave.

Den nye "beboer". Sorten hedder Rød Ananas

Jeg har en svaghed for pivende sure umodne æbler, og dem finder man desværre sjældent i handlen! Det bliver spændende, om det bliver til noget!

Jeg må indrømme, at jeg ikke hjalp med med plantningen. Til gengæld lavede jeg frokost, mens jeg blev forfuldt af en lille mansling, der rev mig i buksenene og råbte MAAAAAA!, hver gang han blev sat ned.

Fiskefiletfælden

Ja, some tider ryger jeg i med begge ben. Det sker næsten altid, når vi er ude og spise. Jeg har aldrig haft den der trang til søde sagen, men til gengæld har jeg altid været fuldstændig tosset med frituremad. Fiskefilleter med pommes er bare det ultimative guf for mig.

Så idag endte det selvfølgelig med en fiskefilet med pommes. Og det smagte bare godt. Perfekt sprøde pommes og sprød fiskefillet. Der var ikke for meget, sådan at det blev vammelt, og ikke for lidt.

Grunden til, jeg synes det klamt, er sådan set ikke, at det er fedt. Jeg er ikke fedtforskrækket. Frituremad er bare ikke sundt, fordi friteringen som regel forgår i hydrogenerede vegetabilske olier, der ikke er særlig varmestabile [1]. Når de opvarmes til høje temperature gang på gang dannes der bl.a. frie radikaler, cykliske aromatiske organiske forbindelser [2] og transfedtsyrer [3]. Ikke noget kroppen er særlig glad for.

Frisk fra frituren

Friturestegning er langt værre en traditionel pandestegning fordi fedtstoffet genbruges mange gange, og hver gang det opvarmes, dannes de her uønskede stoffer. F.eks. anbefales det i denne videnskabelige artikel[4] kun at genopvarme frituren max 15 gange. Hvis du har arbejdet i en friturebiks i din ungdom (det har jeg), ved du nok også, at olien bruges langt flere gange.

Så sundt er det sgu ikke. Selvom det stadigvæk smager godt…

Kilder:

[1] Sulieman A. E. M et al. Antiradical performance and physicochemical characteristics of vegetable oils upon frying of french fries: A preliminary comparative. Electronic Journal of Environmental, Agricultural and Food Chemistry, 5 (4), 2006, pp 1429-1441.

[2] Dutta, C. P. Oxysterol Formation in Frying Oils, The AOCS Lipid Library, Set 15/10/2011

[3] Sebedio, J.L. et al. Linoleic acid isomers in heat treated sunflower oils, Journal of the American Oil Chemists’ Society, Volumen 65, Number 3, 1998, pp 362-366

[4] Sebedio, J. L et al, J. Agric. Deep fat frying of frozen prefried french fries: influence of the amount of linolenic acid in the frying medium, Food Chem, 38(9), 1990 pp 1862–1867