Det har bare været sådan en hyggelig weekend. Vi skulle ikke andet end en tur til svømning og så ud og hente vores øko-juletræ.
Betteskiden og jeg har tullet rundt i køkkenet og hygget os. Betteskiden eeeeeelsker at “hjælpe” med at lave mad, men han er godt nok lidt destruktiv. Det er vel normalt, når man er næsten et år. På trods af Betteskidens hjælp, blev der lavet både sauerkraut og bagt gulerodsbrud (mine er hippie-versionen med groft mel og surdej).
Jeg kan ikke lide sauerkraut, når det er splattet (og det er det oftest), så jeg laver det ikke på den traditionelle måde, hvor man tæsker løs på det. I stedet snitter jeg bare kålen fint, og blander det med salt, krydderier og revet æble. Til denne her portion brugte jeg 1,5 spsk salt, et enkelt æble, lidt krydderier (hele peberkorn, sennepskorn og lauerbærblade) og den mængde snittet hvidkål, der var plads til i beholderen. Efter det hele var pakket i beholderen, fyldte jeg op med vand. Jeg lader som regel stå i 7-10 dage på køkkenbordet, og så ryger det i køleskabet. Super nemt.

