Nu er jeg jo blevet mor til et vuggestuebarn (som har været alene i vuggestuen i en hel time igår!), og institutionen har da heldigvis en kostpolitik. Dengang jeg gik i børnehave, var den eneste kostpolitik vist, at vi skulle have rød saft til eftermiddagsmaden. De tvang mig også engang til at spise en hel banan. Jeg har altid hadet banen, og jeg var virkelig ved at brække mig. Jeg kan huske, at jeg sad og kæmpede med det, mens alle de andre børn var gået fra bordet. Jeg kan faktisk blive hel vred, når jeg tænker over det idag.
Nå men det var ikke det, det skulle handle om…. Egentlig er det på mange punkter er fornuftig kostpolitik. De prøver at spise mest muligt økologisk og årstidens grønt. De har en ugentlig fiskedag (der forhåbentlig er pangasius-fri), de har begrænsninger på sukkeret og de spise grove kornprodukter. Når de “store” børn har fødselsdag, får de lov til at bestemme menuen (så Bettemanden kommer nok ikke til at mangle spaghetti med kødsauce), og man kan se månedens madplan på hjemmesiden. Til festlige lejligheder må man have en usund ting med, og slikposer er forbudt.
Til kamp mod vuggestuens snotnæser: Betteskiden henter Bio-Kult probiotika i køleren.
Der er dog to ting, der generer mig: 1. Kostpolitikken er temmelig fedtforskrækket og ret kulhydrattung. Til formiddagsmad får de rugbrød og frugt, og 3 af dagene i ugen er der ikke kød eller fisk til frokost (1 grøddag og 2 “grønne” dage). De æder hele tiden: kl 7, kl 9, kl 11, kl 14. Så tit gider Bettemanden slet ikke spise herhjemme, men hvis jeg kørte kulhydrater og intet andet i hovedet hele dagen, var jeg nok også sulten konstant.
2. Når man har mad med til festlige lejligheder, må man tage følgende: Langtidsholdbare fødevarer (f.eks. supper uden kølekrav), færdigpakkede førevarer i ubrudt emballage indkøbt i forretninger, ikke fordærvelige fødevarer (f.eks. tørret pasta, kornprodukter, tørret frugt, helkonserves), og hel frugt og grønt (både indkøbt og egen avl).
Undskyld men hvad fanden? Jeg må gerne medbringe købetoast og det der syltetøj i spand, så længe det er i emballagen, men jeg må ikke bage mine gulerodsbrud med surdej og groft mel (OG SMØR!). Det er da for trist, når man bliver så bange for bakterier og mug, at tilsætningsstoffer og indpakning bliver alternativet. Til gengæld så tror jeg ikke de overholder det. Der var en dreng der havde sidste dag i vuggestuen i går, at han serverede noget, der meget lignende hjemmebagte blåbærmuffins uden indpakning overhovedet. 
